Om

Meget lidt her i verden har blivende karakter. Men vore fotografier er en måde at huske alt det vigtige på. Børnenes fødselsdage. Den første dag i skolen. Den første kærlighed. Den sidste kærlighed.

Meget glemmer vi at fotografere, og det får ekstra betydning, når det er for sent. Billederne af vores far eller sommerhuset som vi havde, da børnene var små. Billederne af de helt almindelige hverdags ting.

Jeg er optaget af at fotografere alt det, der har betydning. Jeg er optaget af at fotografere dig, sådan som du bedst kender dig selv, og sådan som du bedst kan lide dig selv. Alt for mange portrætter mangler nærvær og det ganske særlige, der gør, at man kan se på det igen og igen.

Hvis jeg skal lave dit portræt eller fotografere din hverdag, hvad enten det er til dig selv, et businesscard, til din kæreste, til et cv, til din datingprofil, eller andet vigtigt, ja så insisterer jeg på, at vi har god tid. Jeg fotograferer det, vi taler om, og det tager tid at lav en god samtale og et fantastisk fotografi.